Tantra Retreats

Wellness afdelingen på Lønborggård v/Skjern rummer 5-personers spa, sauna og 70m2 pool.

For dig, som ønsker at nære dig selv og fordybe dig i egen proces og oplevelse i lækre omgivelser over flere dage med andre hjertemennesker.   

Der sker noget helt specielt med energien, når vi arbejder bevidst med gruppeenergien. Mit job som spaceholder er at holde den intention, vi har for dagene, så alle kan læne sig tilbage i tryghed og lade sig føre af energien. Jeg holder selv en høj vibration, som er med til at forstærke energien i rummet. 

Da sexuel aktivitet ikke er tilladt i de fælles rum, forstørres rækkevidden for det energetiske arbejde. Eller sagt på en anden måde - hvor langt kan energien føre os, når der ikke er nogen endestation? Hvad ligger i det felt og venter på at blive opdaget og oplevet af os? 

Afrodites Spa - Aqua Tantra Retreat er et sted, hvor du kan omsætte de ting, du har lært på andre kurser i praksis. Du vil arbejde med energi, både på land og i vand, vil frit kunne benytte spa og sauna og skabe i fællesskab, både på det praktiske og energetiske plan.

 

Jeg har altid en telefonsamtale med nye deltagere, både for at forventningsafstemme samt sikre mig, at du har kigget dig selv kærligt i øjnene gennem personlig udvikling/andre tantriske workshops eller kurser. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på tlf. 4236 2666.

Du finder næste workshop eller retreat i KALENDER.