Foredraget "Transformation, livsformål og kramning."

Med afsæt i Loven om Tiltrækning belyses min egen transformationsproces fra et stresset liv som landmandskone med fire børn og 30 timers job til et harmonisk og spændende iværksætterliv, som bl.a. indeholder:


• Alternativ behandling med kramning
• Spirituelle retreats i ind- og udland under navnet Afrodites Spa
• Tantra retreats og -cruises i Middelhavet
• Forfatterskab, foredrag/workshop
• Designeventyret Hugging Lykketrold


Foredraget munder ud i en kramme workshop, hvor publikum, gennem en kort meditation og små øvelser, lærer at give healende hjertekram - både fysiske og over telefonen - og mærker de gavnlige effekter på egen krop.

Studier viser nemlig, at kram på mere end 20 sekunder virker stressreducerende, er samhørighedsskabende, styrker immunforsvaret, beroliger nervesystemet og frigiver oxytocin i hjernen, også kaldet lykkehormonet. Man risikerer så at sige at blive nærmest lykkelig denne aften.


Det vil være muligt at købe bogen “Stress af og dans sjælen fri”.

Skal din virksomhed, forening eller klub tilbyde et foredrag?

Send forespørgsel her.

Mit formål er at hjælpe folk til at:

- finde deres eget indre potentiale

- øge forståelsen af, at alting hænger sammen og at alt sker med et formål

- vælge glæden som sin livsvej og manifestere det, man ønsker sig

- gå gennem verden med åbent hjerte 

 

Det gør jeg på mange plan. På det følelsesmæssige og mentale gennem tantra og healing, på det visuelle gennem min kunst, på det kropslige gennem dans, på det auditive gennem mine ord. Derfor afholder jeg også foredrag og workshops.

Gennem egne oplevelser forklares den Universelle Lov om Tiltrækning, som kan hjælpe os til at forstå vores eget bidrag til hændelserne i vores liv. Når vi kender dem, bliver det lettere at navigere gennem livet.  

Det er spiritualitet helt nede på jorden, konkret og let forståeligt. 

 

Se også mine spirituelle retreats under AFRODITES SPA.